Tilmeld

Opret bruger pa ADHD

Som bruger kan du deltage aktivt pa forummet og hjaelpe med nyttige tips og svar for andre med ADHD.

Ny Bruger Registrering





*Obligatorisk felt

Referat læsevejledermøde region Nord, Hjørring EUC Nord 17/9-19

Deltager: Jette Vinter, Tove Bak Jensen, fra EUC Nordvest. Anni Ravnkilde, Erhvervsskolerne Års. René Tengsted fra Aalborg Handelsskole. Jesper Clausen, Gitte Villadsen og Jane Kaae fra EUC Nord.

Dagsorden

  • EUC Nordvest: Vidensdeling af en større undersøgelse af læsevejledningen bland elever og kollegaer
  • Bordet rundt, hvad sker der på skolerne
  • Region Nords fremtid
  • Eventuelt

Jette og Tove fra EUC Nordvest startede mødet med at give et oplæg fra læsevejledningen på EUC Nordvest, hvor de er 2,5 heltids læsevejledere. De videns delte en større undersøgelse af læsevejledningen blandt elever og kollegaer på EUC Nordvest. De fleste elever vil gerne bruge læse- skriveværktøjer, men oplever at lærerne ved for lidt og at der ikke er tid nok i undervisningen. Elever fra især de gymnasiale uddannelser føler sig stigmatiserede og tager nødigt udstyret frem i undervisningen. Lærernes kendskab til LæseSkriveTeknologier er lavt, og derfor har de ikke tilstrækkelige kompetencer til at hjælpe elever med dysleksi.

Ledelsen besluttede efter fremlæggelse af undersøgelsernes resultater i foråret, at alle lærere skulle have et 4 lektioners ordblindekursus, hvilket er gennemført for stort set alle institutionens geografiske lokaliteter.

Bordet rundt.
Der er stadig stor forskel på hvor meget læsevejledningen bliver prioriteret rundt om på skolerne. Der er også stor forskel på hvilke opgaver der ligger i læsevejlederfunktionen. På nogle skoler er det læsevejlederen der laver SPS ansøgninger andre steder er det studievejledningen.  Der opleves at læsevejlederopgaven kommer ”bagerst i køen” hvis andre opgaver presser sig på. EUC Nordvest har fuldtidslæsevejledere som står for alle opgaver inden for læsevejledningen; screeninger, tests, SPS ansøgning, IT instruktion, kurser for lærerne osv.
Konklusion af Region Nords fremtid.
Vi drøftede fremtiden for læsevejledningen inden for EUD og oplever at det er svært at komme afsted til de her møder. Vi formoder at vi, ved den ekstraordinære generalforsamling på Nyborg Strand den 21. november, bliver lagt sammen med Gymnasielærernes Læsevejlederforening, og at der fremtidigt vil være nogen, der vil tage initiativ til at indkalde region Nords læsevejledere på erhvervsskoler og gymnasier.
Vi vil gerne være med i et regionalt møde, i de år hvor der ikke er landskonference.

Eventuelt: Vi var på rundvisning i EUC Nords nyindrettede kantine.

Hilsen Jane, EUC Nord.